Min hofte/lænd og knæ, gør utrolig ondt for tiden, hvilket nærmest gør mig til en gammel dame, når jeg går. Det går lidt langsommere end normalt.. Man skal i hvert fald ikke gå bag mig, hvis man har travlt og skal nå sin bus!
Jeg har så meget i tankerne for tiden.
Alt det med, at kæresten skal udsendes, mit helbred er i ringe tilstand, min angst/depression er kommet lidt igen og at ens liv nærmest står på standby.
Kan godt mærke, at jeg har været trist de sidste par dage, så i dag kunne jeg ikke holde på det længere. Tårene trillede ned af kinderne på mig, og pludselig følte jeg mig, så lille og magtesløs.
Det har så resulteret i, at jeg har en kæmpe hovedpine. (Ynk, ynk og atter ynk, I know)
Det værste af det hele er, at jeg kan mærke der er mange flere tårer der presser på. Jeg magter bare ikke, at slippe det hele på én gang, kender I det? For så kan jeg sikkert blive ved med at tude i flere dage. Og så ser man altså ikke særlig køn ud de efterfølgende dage :o)
Jeg prøver på, at tænke på en masse andet, i håb om at "få det bedre". Det kan bare være farligt, ikke at få snakket om tingene..
Carina, tak fordi du straks kom og trøstede mig, og gav mig en krammer ( til trods for, at du ikke er en "kramme-person" ) Er så glad for, at du er der for mig.. Og bare lytter til, hvad jeg har at sige. <3
Og så lige for at slutte af med noget lidt mere muntert ;o)
Skal hjem til min veninde imorgen, sammen med kæresten. Vi er inviteret til hendes søns fødselsdag, til boller, lagkage og kakao, namnam :) Det glæder jeg mig til, og så er jeg spændt på, om Victor kan lide sin gave. Enten Elsker børn deres gaver, ellers så hader de dem :p
Håber I kan holde på varmen :o)
Go' weekend.
* Leslie
Hej leslie,
SvarSletKender dit scenarie.
Jeg er selv gift med en soldat der har været udsendt mange gange også døjer jeg med gigt i kroppen.
Man går igennem mange forskellige følelser både før, under og efter udsendelsen og ofte kan folk udefra slet ikke sætte sig ind i det.
Jeg har søgt støtte hos andre armywifes, samt brugt tiden på alle de projekter/interesser som man normalt ikke får helt fordybet sig i, når man også gerne vil holde manden i hånden ;-)
Det der virker bedst på mig når bærret er ved at flyde over er en løbetur med noget technomusik i ørene og et smukt udkigsområde på ruten.
Bedste kombination er lidt pilates når jeg kommer hjem, for så får jeg også strukket ud.
Det ligesom giver mig en ventil for alle mine frustrationer også bliver jeg også gladere af at få en fastere krop :-)
De første par gange hader jeg de første 10 min. hvor jeg er ved at hoste lungerne op.
Ønsker dig en glædelig jul
knus
Maria
Hej Maria.
SvarSletDejligt at høre, at der er andre derude, som går igennem det samme. Og ja, tror de fleste har svært ved at se det fra min side. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg kommer til at tage det, når nu jeg også har en depression. Er bange for, at det går ned af bakke igen.
Jeg må desværre ikke løbe pt, pga. hoften. Var ellers begyndt på det, da jeg er i ringeste form. Men så må jeg bare lave mave/balde/lår-øvelser :P
Ønsker også dig en fantastisk jul :)
Kram fra,
Leslie
Der er flere netværksgrupper, jeg er selv medlem af de fleste. Men det er de lukkede man skal kikke efter, for det er dér at maskerne tages af. De fleste har hørt historier om journalister der har forsøgt at få en historie ud af en sårbar græsenke.
SvarSletJeg støttede en pige der havde sin mand i AGH. sidste år hvor mand også var udsendt.
Hun var en meget følsom pige og havde det meget meget svært ved det.
En ting er sikkert, det hjælper ikke at feste igennem og prøve at glemme!!
Jeg boede på et tidspunkt i et militært boligområde hvor vi var 3 kvinder der støttede hinanden. Vi snakkede om at man kunne lave en dansk TV-serie der hed Desperate armywifes :-)
For det er virkelig hvad man bliver... desperat. Også laver man alle mulige underlige desperate forsøg på at komme sig over at være alene...
Og man ved godt at man er underlig, men så er det også rart at med-græsenkerne kan grine af det sammen med én, og komme med ligeså underlige historier.
Galge-humor passer fint ind hér.
Du er velkommen til at bruge mig.
Stort Julekram fra
Maria
Hvor er du betænksom :o)
SvarSletIh tusinde tak Maria.
Det er jeg rigtig glad for at høre.
Du må meget gerne sende mig links til de netværksgrupper. Kender kun nogle få :)
Altid noget, at man har andre. Lød som en super idé med Desperate Armywifes, griner..
Kan man godt "vænne" sig til, at manden er udsendt? - Jeg kommer nok heller ikke til at feste, da det i forevejen ikke rigtig er mig. Men at snakke om, hvordan jeg har det, det er jeg rigtig god til, så det kommer jeg nok til at udnytte.
Varme kram,
fra Leslie :o)